Gør en forskel på SOS Friday

Hos Wheat har vi gennem tiden støttet forskellige organisationer og seneste projekt er, i samarbejde med vores største leverandør i Bangladesh, at skabe en grøn fabrik, som har til formål at sikre optimale arbejdsforhold og fokus på miljøet. Det er vigtigt for os at være et brand som du og dine børn kan stå inde for og bære med stolthed og god samvittighed.

På Black Friday, hvor rabatkrigen for alvor bliver skudt i gang, vil vi gerne tilbyde et alternativt tilbud. Spar 0% på hele vores sortiment. Vi donerer i stedet 100% af omsætningen på denne dag (29-11-2019) til en god sag.

Al omsætning fra vores webshop-salg på fredag går ubeskåret til SOS Børnebyerne. 

Vi har valgt ikke at sætte priserne ned på Black Friday, men valgt at sætte fokus på en god sag. Derfor bliver Black Friday hos os til SOS Friday, hvor al omsætningen går ubeskåret til SOS Børnebyerne.

Dette er tredje år i træk vi donerer al salg fra webshoppen til SOS Børnebyerne, i stedet for at holde Black Friday. Vi ønsker med dette samarbejde at være med til at gøre en forskel i verden. 

Charlotte Galsgaard

P.S. Hvis du vil vide mere om SOS Børnebyerne, så tryk her.