Om samarbejdet

Wheat x Pernille Teisbæk for Børnecancerfonden

Ambassadør for Børnecancerfonden, Pernille Teisbæk, og Wheat er utroligt glade for at præsentere dennne limited edition kollektion af børnetøj, hvoraf alt overskud vil gå til Børnecancerfonden.

Hver dag kæmper børn mod kræft, og den ubarmhjerte sygdom påvirker hele familien. Børnecancerfondens arbejde består i at støtte disse børn og deres familier, hvor især forskning er altafgørende - fordi det redder liv.

Kollektionen går fra størrelse 2 til 8 år og består af t-shirts, sweat styles, denim styles, en pyjamas, en hue og en kasket — alle unisex og med en tiltænkt cool oversized pasform. Alle materialer er økologiske og t-shirts, sweat styles, pyjamas, hue og kasket er certificeret af Global Organic Textile Standard.

På vegne af Børnecancerfonden takker vi mange gange for din støtte, som er med til at ændre fremtiden for kræftramte børn.

”Det er fantastisk, at Pernille Teisbæk i samarbejde med Wheat lancerer en capsule kollektion til støtte for kræftramte børn. Som en lille privat fond med få ansatte er vi afhængige af støtte fra andre, og dette initiativ fra vores ambassadør, Pernille Teisbæk, modtages derfor med stor taknemmelighed. Denne indsamling vil ikke kun hjælpe med at rejse de nødvendige midler, men også støtte forståelsen af vores sag. Vores mål er, at ingen børn skal dø af kræft, og at alle skal overleve til et liv uden senfølger.”

- Marianne Benzon Nielsen, CEO for Børnecancerfonden

Læs flere nyheder

Læs mere om overtøj