Februar 2024:

Wheat tilbyder nu regntøj til børn, som er produceret uden olie og opløsningsmidler. Den konventionelle PU (polyurethan) belægning, som anvendes til at gøre regntøj vandtæt, kræver olie og frigiver de såkaldte volatile organic compounds (VOS) i produktionsprocessen. VOC forurener miljøet ved bl.a. at opføre sig ligesom drivhusgrasser, og bidrager til dannelsen af smog og ozone. 

Men der findes nu en belægning, som i stedet er baseret på vand; en såkaldt vandbaseret PU. Vores regntøjs-producent forklarer:

”Konventionel PU frigiver DMF (dimethylfumarate) og andre kemiske forbindelser i tørrings-processen. Vandbaseret PU derimod, indeholder ikke olie og minimerer brugen af kemi, og frigiver kun vand i tørrings-processen.”

 

PU er en form for plastik og dét, som giver regntøj dets vandtætte egenskab. PU indeholder ikke de skadelige PFA og PVC, og Wheats regntøj er lavet af GRS-certificeret genanvendt polyester. Wheats overtøjsdesigner udtaler:

”Regntøj findes i alle børnegarderober, og at der nu findes en PU-coating, som er eliminerer brugen af olie og kemiske forbindelse, er derfor positivt."

Hun tilføjer: 

"High performance-overtøj kræver funktioner, som stiller krav til materiale og forarbejdning, og det er ikke altid muligt at finde tilstrækkelige løsninger, som er fri for eksempelvis olie. Men vandbaseret PU er ligeså vandtæt som konventionel PU, og stiller os derfor med et alternativ, som vi har testet og nu kan tilbyde vores kunder."